MØLLERNE PÅ KEGNÆS


HARTSØ MØLLE  -  HARTSØ VINDMØLLE:

Anlæggelse af møllen:

Hartsø mølle, også kaldet »sømøllen«, ca. 200 m. fra Østerby strand, blev anlagt og bygget af den kendte møller og møllebygger Lorenz Claussen fra Dybbøl (1753 -1823). Den havde to funktioner: den skulle male korn og ved hjælp af en vandsnegl male vandet fra Hartsølavningen ud gennem bækken og sluseportene ud i Østersøen. Den afløste en mindre, primitiv pumpemølle, som var bygget i 1741, da også diget blev lavet. Den ny hollandske pumpemølle var færdig 1812 i en økonomisk vanskelig tid. Møllen skulle samtidig male mel for kådnene omkring, men de ville hellere lade male på en anden mølle. Medens disse stridigheder stod på, gik ejeren konkurs, og ved en tvangsauktion overgik den til en møllerenke fra Åbenrå, fru Helena Kopperholdt, som samtidig fik koncession til at udtørre Hartsø, en vandfyldt sænkning, som dengang var på ca. 80 tdr. land og som ejedes af kongen. Nygårds parcellister var blevet gjort møllepligtige ved Hartsø mølle, men de holdt stadig stejlt på, at de hellere ville blive hos deres gamle møller, Jørgen Møller, og søgte rentekammeret derom. Det fik de omsider lov til, og fru Kopperholdt gik derved glip af en væsentlig indtægtskilde. Hun lod møllen bestyre af Hans Petersen, men i 1816 overtog Christen Duus forpagtningen. I april 1829 brændte møllen og møllerfamilien »så sig forsat fra velstand til bitterste armod«. Sømøllen blev dog hurtigt genopbygget, og Christen Duus blev atter så holden, at han kunne købe møllen. Han døde i 1831 og hans søn, Hans Christensen Duus, overtog møllen. Han var flittig og initiativrig og drev møllen og jorden, som hørte til, så godt, at det blev en af de bedste ejendomme på halvøen. Han holdt 12-14 køer og havde en hel del græsarealer til udlejning. En stor del af de gryn, han malede, udskibedes og solgtes i Flensborg og Gelting.

Stormfloden:

Under den store stormflod den 12.-13. november 1872 var møller Duus sammen med sin svigersøn bolsmand Christian Nielsen og dennes nabo, bolsmand Mathias Mathiesen i Østerby, i færd med at få kreaturer ind fra de oversvømmede engskifter ved Hartsøen. Da ser de det oprørte hav bryde ind over sandbanken og i voldsom fart vælte ind over lavningen. Nu måtte de handle hurtigt. Møller Duus fik sin kone og pige op på en vogn, der stod forspændt i møllegården, og så gik det i strakt galop ud ad møllevejen. Da de nåede halvvejs til landevejen, kom vandet, og snart begyndte hest og vogn at flyde. De kom til at opleve adskillige dramatiske hændelser og reddede nogle naboer, hvis huse var i fare; men møller Duus med kone og datter måtte selv søge op på en sandbanke og blev sent på aftenen reddet af bolsmand Hans Hansen, Peter Knudsen og dennes svoger fra Ærø, Rasmus Jørgensen. Ni huse i nærheden af Hartsø mølle lå i ruiner efter oversvømmelsen, men møllen holdt. Møllegårdens bygninger var dog så ødelagt, at de måtte genopbygges. Hans Christensen Duus døde i 1882, og sønnen Peter overtog mølleriet.

De forskellige ejere af møllen:

Nogle år efter århundredskiftet købte de landmænd, som var lodsejere, møllen, og nu blev Hans Møller fra Vestermark bestyrer til 1914. I krigstiden bestyredes møllen af P. Petersen, Østerby. Ved genforeningen solgtes den til Jørgen Møller, som i 1923 igen solgte den til et tysk konsortium med landsretssagfører Blom, Sønderborg, som mellemmand. Møller blev dog boende som bestyrer af møllen. Landbrugstekniker Blom, Majbølløkke, gjorde flere forsøg på møllens grund, dels med fuldstændig afvanding og - da dette ikke helt lykkedes - med karpeavl, men da det økonomiske udbytte ikke stod i forhold til indsatsen, afhændedes Hartsø mølle i 1934 til Statens Jordudvalg. Møllen standsede hermed sine vinger. Afvandingen sker nu ned en elektrisk pumpe.

 

NYGÅRD VINDMØLLE:

På halvøen Kegnæs (1686 ha) er vandløbene for små til at have kunnet drive vandhjul, men siden halvøen 1615 blev ryddet for skov og opdyrket under hertug Hans den Yngre (1571-1622) har der været 4 vindmøller i sognet, som nu alle er nedrevne.

Møllens oprindelse:

I nærheden af den i den østlige del af sognet anlagte herregård Nygård lå en vindmølle, som også i gamle papirer kaldes Bjørnskobbels eller Blomesmølle, opkaldt efter den første møller Christen Christensen Blom, der døde som aftægtsmand på møllen, højt bedaget, i 1897. Den første mølle var stråtækt og lå nærmere Bjørneodde på bakken nord for vejen, men den blev i 1852 flyttet syd for vejen.

Kongelig bevilling:

Møllen fik af Frederik VII bevilling til grynmaling og søgtes fortrinsvis af de 36 bønder og 22 kådnere, som hørte under Nygård.

Møllens ejere:

Bådskipper Jørgen Jacobsen Fogt fra Grønmark købte møllen af Blom og drev den i en halv snes år. Han overdrog den til sønnen Mathias Jørgensen Fogt. Efter dennes død købtes møllen af ærøboen Johan Knudsen (1854-92), men året efter, at han havde overtaget den, omkom han ved en vådeskudsulykke. Knudsens enke, Bodil, drev møllen alene i nogle år, giftede sig så med Christen Fogt, en broder til den forulykkede møller, der så drev møllen til 1921. Den ny ejer var møllebygger Johan Petersen fra Ravsted, men en halv snes år efter måtte Bodil Fogt, hvis mand døde 1927, tage møllen tilbage, hvorefter hun drev den til sin død i 1937. Johan Petersen eksperimenterede i mange år med en slags evighedsmaskine, der skulle fungere som hjælpekraft, når der var vindstille. Han ofrede meget materiale og mange penge på sine forsøg, hvorved han kun vandt sig visse erfaringer. Bodil Knudsen overdrog Nygårds mølle til sønnen Chresten og datteren Anne Marie. Chresten Knudsen døde i 1941, og samme år blev møllen nedrevet, efter at den i nogle år havde stået stille. Broderen Andreas Knudsen drev jorden til ejendommen til 1947.

 

VESTERMØLLE (VINDMØLLE):

Møllens anlæggelse:

Vestermølle er bygget som stubmølle i 1716 og er således den ældste mølle på halvøen. Den lå smukt med udsigt over hele Kegnæs.

Møllens ejere:

En af de første møllere hed Johan Nissen og var fra Stenbjerg sogn på Angel. 1796 overdrog Johan Johansen, sønnen, møllen til Rasmus Johansen der døde 1798. Vestermølle havde til at begynde med kun bevilling til rugmaling og måtte tage hver 20. skæppe i told. Til gengæld skulle mølleren uden persons anseelse male kornet, eftersom det bliver indleveret, og vejr og vind tillader det og male det, så han kan forsvare det. 1779 fik Jørgen Johansen fra Varnæs koncessionen. Han var en broder til mølleren i Havnbjerg, Peter Johansen. Jørgen Johansen fik 1791 tilladelse til at opføre en ny vindmølle på Højkobbel i stedet for den gamle, der lå på Møllebjerget mellem Vestermark og Sønderby. Johansen døde 1820, men forinden var koncessionen blevet overdraget til sønnen Johan Jørgensen Møller.
Af overdragelsesdokumentet fremgår det, at forældrene skal have følgende naturalier i aftægt: en ko, en gris, et får og to høns, 4 tdr. »brød«, 4 tdr. grynbyg, en td. boghvede, malt, kogeæter, hør og tørv. Skulle aftægtsfolkene blive syge, skal de passes med vask og renlighed. Dør manden først, får konen noget mindre i aftægt. Bliver manden enkemand, og han tager sig en anden kone, som overlever ham, så får hun også en lille aftægt. Johan Jørgensen Møller overdrog senere møllen til Christen Jensen Grau fra Fruelund. stubmøllen, som også blev kaldt rugmøllen (e rowmøll), nedbrændte 1832. To år efter rejstes en solidere, rørtækket hollandsk mølle af Chr. Grau. Han solgte møllen til Jakob Petersen fra Brandsbøl som ejede Vestermølle 1836-50. Jakob Petersen døde 1864. Han afløstes af Nicolai Jørgensen (født 1846 død 1877), men møllen blev få år efter købt af Jakob Petersens søn Hans Petersen Møller, der i 1887 overdrog den til sønnen Jacob Petersen Møller. Ved genforeningen købtes møllen af Kresten Kristensen (født 1874), der kom fra Skive-egnen.

Modernisering af møllen:

Møllen blev moderniseret flere gange. I 1926 indlagdes en 22 HK motor. I 1927 begyndtes sigteri og grynmølleri. Møllens vindfang var 36 alen med svans og selvsvikker. I 1942 blev den øverste del af Vestermølle nedrevet Kun den nederste del står endnu og benyttes i sommertiden til lejlighed.

Møllens storhedstid:

I årene omkring 1862-72 havde Vestermølle sin glanstid og den daværende møller skal da have udtalt, at hver gang vingerne gik en omgang, havde han tjent en skilling.

 

ØSTERBY VINDMØLLE:

Møllens anlæggelse og ejere:

Møllen i Østerby er bygget 1834 af møller Hans Kock, der stammede fra HolmkobbeL Den blev begyndelsen drevet af enkefru Ineke Melckertsen, men købtes så af bygherren, som i 1861 overdrog den til sin søn Nis Kock. Han var med som soldat i 1864, og under den danske hærs tilbagetrækning til Kegnæs blev han sammen med en del af sine kompagnikammerater indkvarteret på sin egen mølle. Nis Kock døde i 1871, hvorefter enken bortforpagtede den i nogle år for i 1883 at overdrage den til svigersønnem Jørgen Peter Nielsen, som var gift med datteren Elisabeth Christine Kock. 1893 solgte Nielsen møllen til Hans Kramer sen., og siden har møllen i folkemunde altid heddet Kramers mølle. Gamle Kramer døde i 1919, hvorefter Hans Kramer jun. drev den til 1950. Seks år efter blev den nedrevet. Også Kramers mølle var oprindelig stråtækt, men i 1927 blev den beklædt med skifer.