GLÆDELIG JUL

Kegnæs Lokalarkiv ønsker alle besøgende en glædelig Jul samt et godt og lykkebringende Nytår.

For 80 år siden sendte familie, venner, bekendte og sågar naboen "rigtige julekort" til hinanden med inderlige og velmente ønsker om en god Jul og et godt Nytår. ...  Julekort af papir! Skrevet med fyldepen og blæk!

Det er nu minder fra en svunden tid, hvor Kegnæs var så stor, at Kegnæs eget julekort!
Almindelig post og juleposten blev brugt ud af Det Kongelig Danske Postvæsen og det enkelte postbud satte en ære i at levere posten til rette adressaten .... til rette tid! "I sne og slud, posten skal ud!"

Vi har fundet et "rigtigt julekort" fra dengang:

 

Julekort forside kirke kegnæs
Julekort 1938 bagside

Ruth og Kaj Woelke beretter her for deres barnebarn, der går i 1. klasse, om deres julen i "gamle dage":

Nu skal i høre og det er ganske vist!

Jeg hedder Ruth og er gift med Kaj,og vi var børn i -50, dvs. 1950erne og det er sådan ca. 70 år siden.

Derhjemme i køkkenet skete der rigtig meget. Der blev kogt, stegt og bagt. Jeg husker, at vi bagte mange småkager og stegte æbleskiver over et trækomfur, og panden havde rigtig mange huller, så vi skulle være hurtige til at få dem vendt. Vi elskede dem.

Småkager bagte vi mange forskellige slags,vaniljekranse, klejner, brunkager, finskbrød, jødekager, sukkerkringle osv..

Kaj´s mor bagte altid ringkager ”e piche”, hvor klejnerne var ”vrejn drenge”, dem bager jeg stadig i dag. Mor bagte også ”berliner” og det fik vi altid til min bedstefars fødselsdag. Jeg husker engang,jeg har nok været 10-12 år, at min bror og mig havde været for meget i kagedåsen! Puh ha, det var ikke så godt, vores forældre var ikke hjemme, så jeg skyndte mig at bage nogle nye. De opdagede det ikke - tror jeg -.

Vi slagtede og lavede leverpostej og sylte i lange baner. Vi var mange, jeg var den yngste af seks, så der var mange, der kom hjem til jul . Der var også en bedstefar og en bedstemor som boede sammen med os. Juleaften fik vi ofte haresteg, hvis der var blevet skudt en, ellers fik vi flæskesteg, til dessert fik vi fromage, men altid med en mandel i. Den, der fik mandlen, fik måske et æble, eller hvis man var meget heldig, måske en æske kattetunger. Det var også meget spændende dengang, hvem der fik ”den”. Vi var meget heldige, hvis vi fik en sodavand og ofte var det æblemost på store flasker.

Hjemme ved Kaj fik de altid Gås. Måske havde de vundet den ved lottospil. I mange år havde de selv gæs. Den tradition har vi fortsat med, uhm.

Juletræet kom ind i ”den fine stue”. Vi var med til pynte det. Der blev hængt kugler og englehår samt Dannebrogs flag hele vejen rundt og levende lys. Det hele var meget spændende. Døren blev lukket, når far gik ind for at tænde alle lysene, og vi måtte ikke kigge. Vi forsøgte at kigge ind gennem nøglehullet, og det ville alle, så det var ikke så nemt, at få set noget. Alt elektrisk lys blev slukket og så måtte vi komme ind, og vi synes det var så flot. Vi sang mange salmer, og endelig fik vi lov til at pakke op, en af gangen. Gaverne kunne måske være sokker, halstørklæde,handsker, et spil, et hæfte, en bog, hvis vi var heldige, lidt legetøj. Jeg husker engang, at jeg fik en dukkeseng med dukke, det var stort.

Vi var altid i kirke juleaften. Vi har været der med hestevogn. Vi har også sommetider været i slæde. Hesten kom i stald ved kirken. I 1956 fik vi bil, så blev det nemmere. Dengang som barn, husker vi, at der altid var megen sne i julen og det var spændende.

Kajs julehistorie :

I skolen var vi ca. 30 elever fra 1.-5. klasse og kun en lærer i et klasseværelse. Jeg husker nu december som meget hyggeligt alligevel. Vi havde altid i skolen morgensang med julesalmer og kalenderlys, og det var altid et stort øjeblik, når en af os fik lov til at puste lyset ud, men først når sangen var helt slut. Der var dog en dreng i min klasse, som var så ivrig, at han pustede kalenderlyset for tidligt, og det medførte, at vi ikke fik lys i nogle dage derefter. Øv.

En uge før jul gik vi børn rundt i sognet for at samle penge ind til slikposer. Der blev så afholdt en juletræsfest i forsamlingshuset nogle dage før jul. Her dansede vi rundt om det meget store juletræ og sang julesange og salmer, og tilsidst kom den længe ventede julemand med slikposer. Nogle børn spiste posen med det samme. Jeg gemte altid noget, som så senere viste sig at være for gammelt.

Som barn var jeg altid bange for ikke at nå julen. Der var engang,at jeg lå på sygehuset lige før jul,og reglen var den, at man skulle være feberfri, inden man blev udskrevet. Meget tæt på jul havde jeg stadig lidt feber, men natsygeplejersken så igennem fingrene med det, og jeg fik lov til at komme hjem. Julen var reddet ,og jeg var meget glad.

Der var også en anden historie, som jeg havde fået fortalt så mange gange, at den plagede mig. Der var en lille dreng, som skulle med sin bedstefar med hest og vogn til Nordborg, for at hente julegaver. De skulle jo ha kaffe og æbleskiver og det blev sent, og der var en lang vej til Kegnæs. Det var mørkt, og da de endelig kom over Drejet havde folk lys i juletræet og da græd den lille dreng. Det blev nok også sidste gang at det skete. Men lige meget, hvor man er, om man er på Grønland eller Afrika eller på sygehus eller i Nordborg så bliver der altid juleaften d. 24. December.

RIGTIG GOD JUL.