Slide9
Slide1
Slide6
Slide9
Slide8
Slide4
Slide9
Slide2
Slide5
Stf 153

STORMFLOD 2023

Stormflodsberetning. 20.okt 2023
Af Jens Bladt, Kongshoved


Fredag den 20 oktober blev en katastrofal dag for Østersøområdet og dermed det sydlige Danmark.
Der havde været kraftig vestenvind et par dage, og der kom meget vand ind fra Vesterhavet gennem Skagerrak til Kattegat, og det blev presset ned gennem bælterne videre til Østersøen. Vandet blev så
af stormen presset mod øst og nord op i den Botniske bugt og dermed blev der lavvande her i vores farvande.


Den samme situation som vi har set så mange gange før. Når stormen så efterfølgende drejer mod nord / nordøst kommer vandet tilbage og giver højvande her. Alt afhængig af stormstyrken kan det komme hurtigt og vandet stemmer op i den vestlige Østersø, fordi det ikke kan komme hurtigt nok op gennem Øresund, Storebælt og Lillebælt.


Ved den store stormflod d. 13. nov. 1872 gik det som bekendt rigtig galt. Her på Kegnæs stod vandet næsten 3 m over daglig vande, og diget i Østerby blev ødelagt. Vandet strømmede ind i Hartsøen, og Kegnæs blev delt i 3 øer. 2 personer druknede og 9 huse i Østerby blev lagt i ruiner.


Så slemt blev det heldigvis ikke den 20 okt. i år. I 1872 var det nordøsten vind/storm og dermed fralandsvind på sydkysten af Kegnæs. Den 20 okt. var det øst/sydøsten vind/storm med en
vindstyrke fredag eftermiddag på 33.8 m. sek., og vandstanden blev målt til 1.80 m over daglig vande. 


Allerede torsdag d. 19 okt. drejede vinden om i øst, og vandet begyndte at stige. Det gik dog ikke så stærkt som mange gange tidligere, så det var først fredag d. 20, det blev kritisk. DMI havde varslet storm og højvande i god tid, så vi var forberedt på, at det ville ske. Vandet blev ved med at stige til midnat mellem d. 20. og 21. okt. og nåede op på 2.10 m her på Kegnæs. Det samme i Sønderborg, men i Åbenrå blev der målt en vandstand på 2,16 m og i Flensborg 2.30 m.


Grundet vindretningen og stormstyrken fra øst – sydøst blev sydkysten på Kegnæs alvorligt ødelagt.
De store skader kunne iagttages dagene efter, skader der måske ikke tidligere i den kendte historie har været så omfattende.
Det er næsten uforståeligt, hvordan havet kan ødelægge så meget på så kort tid, men når stormen går lige på kysten og bølgerne høje, som tilfældet var, sker der store ødelæggelser på blot 12 timer.


Jens Chr. Lassen, formand for digelaget, havde tilset diget i Østerby i løbet af natten og igen fredag formiddag, fordi stormen var tiltagende og vandstanden stigende til det betænkelige. Han besluttede, at der nu måtte skrides til handling. Beredskabet, Kegnæs frivillige Brandværn, var samlet på Brandstationen og stod klar med deres
hjælp. Der blev fyldt sandsække ved forsamlingshuset, som private husejere kunne hente for at sikre sig mod den forventede stormflod.
Særlig Flejmoseområdet var i fare, fordi sommerhusene her ikke er beskyttet af diget.


Jens Chr. Lassen fik engageret 7 andre landmænd, der stillede med maskiner til at fylde storsække med sand og køre sækkene ud på diget, som til stadighed blev mere og mere ødelagt. Hele
eftermiddagen og aftenen arbejdede de 8 mænd med at holde vandet ude fra det mere og mere beskadigede dige.


Aftenen igennem blev der kørt sten til for at reparere på skaderne og holde vandet tilbage fra at gennembryde diget. Kl. 22.00 indså de, at det var for farligt at blive på diget, og de besluttede at forlade stedet med maskiner og mandskab. Vandet var da nået på højde med digekronen og nogle steder skyllede vandet over digekronen.

På Flejmose begyndte vandet at strømme ind i området ved sommerhusene på samme tidspunkt Heldigvis havde flere sommerhusejere sikret husene med sandsække i løbet af eftermiddagen, så skaderne på husene blev begrænset. I et af sommerhusene strømmede vandet dog ind og stod op til
vinduerne, så der var der betydelige skader.

Da ”digefolkene” blev tvunget til at forlade området, besluttede formanden Jens Chr. Lassen, at Østerbyområdet og Flejmoseområdet skulle evakueres til forsamlingshuset. På det tidspunkt var det uklart, hvor længe vandet ville blive ved med at stige og til hvilken højde. Det kulminerede så ved midnat med en højde på de nævnte 2.10 m over daglig vande,og stormen begyndte at løje af. Den største fare skønnedes derfor at være overstået.

Der forsamledes efterhånden en stor skare af mennesker fra Flejmose – Østerbyområdet på forsamlingshuset, og Beredskabet, Brandværnet, tog sig af dem og fordelte dyner og tæpper til de overnattende ”gæster”.
Alle var taknemmelige over den store indsats, der dagen igennem blev udøvet på diget.
Havde ”digefolket” ikke været der med deres maskiner og udbedret de værste skader, efterhånden som de opstod, ville der helt sikkert være sket brud på diget flere steder og havet brudt igennem med store skader til følge. Hartsøen fyldt med havvand som sket tidligere i historien.


”Digemændene” bestod af medlemmer af digelagets bestyrelse Jens Chr. Lassen og Chr. Mathiesen.
De øvrige hjælpere var Per Schmidt, Peter Bruhn, Paul Mogensen, Hans Jørgen Hansen samt Jakob og Jens Ole Bladt.


Endvidere stod Brandværnet til rådighed der, hvor der var brug for deres hjælp. Fredag aften rekvirerede de 2 terrængående militærkøretøjer, som skulle bruges, hvis der opstod en akut
nødsituation. Deres indsats blev dog meget begrænset. De kørte selv fast ved Kegnæs Færge og måtte trækkes fri af én af landmændenes rendegravere. Deres heroiske indsats bestod i at hente
morgenmad til de overnattende gæster på forsamlingshuset. Drejet viste sig nemlig at være meget beskadiget af stormfloden dagen forinden og derfor vanskelig at passere.


Da det blev kendt, at beboerne i Østerbyområdet skulle evakueres til forsamlingshuset, tog et medlem af Lokalhistorisk forenings bestyrelse, Peter Andersen, initiativ til også at åbne Arkivet for
de evakuerede, da der var varme på. Peter skrev efterfølgende:
”Da arkivet blev herberg.
Stormflodsnatten mellem den 20. og 21. okt. 2023 blev vort arkiv til et herberg. Ved 22 – tiden fredag aften blev det besluttet at evakuere de mest truede områder på Kegnæs.


Beredskabet skrev på Facebook, at forsamlingshuset ville blive åbnet, og man opfordrede folk til at komme med madrasser, tæpper og dyner, og man må sige, at det lykkedes. En strøm af folk kom
til forsamlingshuset med alt, hvad man mente, der kunne blive brug for. Ja selv slik, chips og frugt fyldte et langt bord i den store sal. Man må sige, at Kegnæsboerne fulgte opfordringerne.
Også vort arkiv, hvor der er varme på døgnet rundt, blev brugt til overnatning.
Vi kunne bl.a. byde velkommen til en Københavnsk præst, hans kone og deres lille hund.
Beredskabet sørgede for dejlig morgenmad, inden de overnattende kunne drage videre. Jo det var dengang, Arkivet blev til et herberg.”
I fortsættelse af ovenstående beretning skal nævnes, at det Københavnske præstepar efterfølgende har haft følgende tak med på Facebook: ”Kære alle, der var med til at holde vandet væk fra vore ejendomme. Uden jeres utrættelige arbejde havde mange flere af os haft vand i stuerne nu.
Der skal også lyde en stor tak til dem, der fik organiseret, at vi kunne overnatte i forsamlingshuset. Af hjertet tak!
Hilsen fra Jacob og Louise, Østerbyvej 80.” (E syemøll) red.


Dagen derpå blev de landskabelige ødelæggelser tydelige for os alle.
Kyststrækningen fra Kegnæs Ende til Drejet havde lidt stor skade. På skrænterne var der sket store indhug og jordskred.


Stranden ved sommerhusene i Sønderby er blevet meget bredere og Sønderbygade langs stranden fra Strandidyl til Bedstefars hus meget beskadiget. Asfaltbelægningen skyllet helt væk, og ved begge husene er der forsvundet et stort jordareal. Tang og grene skyllet op på vejen og i haverne.

I Østerby er diget fuldstændigt ødelagt og et stort genopbygningsarbejde forestår. Også her tang og grene overalt på den tidligere digekrone.
Videre mod øst er der forsvundet et stort areal ned for spejderhytten.
Ligeledes ud for Æ Gårne. Her ligger varmeslangerne fra hans jordvarmeanlæg oven på jorden. Havet har taget et stort stykke af hans areal.


Stien fra Sønderstrand til møllerne er på flere strækninger skyllet i havet, ligesom skrænterne herfra til Fyret har lidt stor skade.
De to gamle træsommerhuse på strandbredden ved Kajborg har lidt stor skade.
Drejet er ødelagt. Sønderborg Kommune skønner, at det vil koste 50 mill kr at reetablere vejen over Drejet til Kegnæs.


Kommunen vurderer, at ødelæggelserne på kommunale veje og bygninger beløber sig til 80 mill. kr.
Digeødelæggelserne er omfattende, og her har kommunen afslået at give støtte til genopbygningen.


Hvis de 65 medlemmer af digelaget alene skal stå for genetableringen af diget, bliver det en stor og næsten uoverkommelig økonomisk byrde. Man skulle jo mene, at det er et alment anliggende,
idet et manglende dige vil dele Kegnæs midt over, hvis Hartsøen fyldes med saltvand og bliver en havbugt som for tusinder af år siden. Det ville berøre en stor del af Kegnæs’ beboere.


Man kan ikke sige, at kommunen eller det offentlige er særlig imødekommende m.h.t. økonomisk støtte eller velvillighed vedr. diverse tilladelser – næsten tvært imod. Det er en kamp for digelaget at få tilladelse til at reetablere diget på en del af strækningen. Kommunen mener, at der aldrig har været et dige på denne strækning, hvilket er helt misvisende og forkert. Da diget i 1872 blev
genetableret og forstærket efter et tidligere lavere dige, har man jo ikke lavet et hul i det nye dige.
De ansvarlige bag digebyggeriet dengang vidste selvfølgelig, at det var nødvendigt med et dige på hele strækningen, ellers ville det hele være formålsløst. I tilfælde af højvande, ville havet jo gå igennem på dette sted, så selvfølgelig har der været dige på hele strækningen – uden huller!
Det er forkasteligt og ansvarsløst, at Sønderborg kommune fastholder denne opfattelse.


Diget fra 1872 blev etableret af offentlige midler, staten.
Der blev så oprettet et digelag, som skulle stå for vedligeholdelsen.
Stormfloden i år har forrettet så store ødelæggelser, at genopbygningen ikke kan betegnes som vedligeholdelse men genetablering. Derfor vil offentlig støtte være både en rimelig og en korrekt holdning!


De 2 medlemmer af bestyrelsen for digelaget Jens Chr. Lassen og Chresten Mathiesen samt Hans Jørgen Hansen og Jakob Bladt gør p.t. et stort arbejde med deres maskiner for at reparere diget.
De rydder diget for tang og kører nyt jord/ler på digekronen, så man i det mindste er lidt beskyttet mod et eventuelt nyt højvande.


Vi må håbe på, at Sønderborg kommune kommer til besindelse både m.h.t. økonomisk støtte og tilladelse til genopbygning af diget på hele strækningen. Alt andet vil være ” hul i hovedet” – og i diget!


På Lillehavssiden skete der også skader, men langtfra af samme omfang. Der var oversvømmelser mange steder på de lavtliggende marker og enge.


Vandboringerne ved Kongshoved var en overgang truet, men de blev sikret med sandsække, så saltvand ikke kunne strømme ned i boringerne.


Kongshoved bådelags klubhus blev meget beskadiget, og der lå tang og vragrester overalt.


Havet strømmede over diget ved Hjortholm, så Hjortholms enge fyldtes med saltvand helt ned til Kegnæs Færge.


Torsthovedvejen oversvømmedes, og havvandet fyldte engene bagved.


Også i Grønmark fyldtes engene med saltvand. Grønmarksstenen, der normalt ligger i strandkanten lå den dag et godt stykke fra land.
En del både rev sig løs fra deres fortøjninger og drev til havs.


Nogle dage efter stormflodsdagen indkaldte digelaget til et orienteringsmøde på forsamlingshuset, hvor formanden Jens Chr. Lassen og medlem af bestyrelsen Henrik Frisenberg gav en orientering
om hele forløbet på stormflodsdagen. Der var ca. 80 deltagere til denne orientering, og der blev udtrykt taknemmelighed over den indsats, der blev gjort fra mange sider i de hektiske timer den
20. oktober 2023. Også stor glæde over det sammenhold en sådan hændelse medfører.


Digelagets bestyrelse vil efterfølgende orientere Kegnæsboerne om det videre forløb vedr. reetablering af Hartsø lavnings dige – eventuelt på en nyoprettet hjemmeside.


Stormflodsdagen benævnes som en 100 – års hændelse, og der blev i tiden efter anmeldt over 2600 skader i Østersøområdet.
Erstatningerne beløber sig skønsmæssigt til over 1 milliard kr.


Selvom skaderne på kyststrækningerne her på Kegnæs er enorme, kom alle gennem dagen med livet i behold i modsætning til stormfloden d.13. november 1872. Det må vi trods alt være taknemmelige over!
Kegnæs nov. 2023
Jens Bladt

STORMFLOD BILLEDER 2023 KEGNÆS

DREJET

BREDSTEN OG ØSTERBY

ARBEJDE MED DIGET I ØSTERBY

EVAKUERING TIL FORSAMLINGSHUSET/ORIENTERING OM STORMFLODSDAGEN

SØNDERBY

KEGNÆS ENDE – KEGNÆS FÆRGE – KONGSHOVED

VIDEO KLIP FRA SØNDERBY