Andreas Esbensens flugt til Ærø

Fra fronten over Kegnæs til Ærø

Første verdenskrig 1914-18

Andreas Esbensen, en bror til post Esbensen Kegnæs, blev i 1915 indkaldt til det tyske militær i Hamborg. Her fik han en kort uddannelse, og blev straks derefter sendt til Frankrig. Her deltog han i flere store offensiver i nærheden af byen Lille.

I 1918 var Andreas og 4 andre soldater så trætte af krigen, at de besluttede at flygte til Schweiz, men opgav, og blev i stedet enige om at flygte til Danmark. De fik skaffet falske papirer og ville så forsøge at komme til Danmark. Under et stort angreb simulerede de døde og blev liggende på slagmarken natten over, hvorefter de forsvandt.

De rejste så til Berlin uden problemer. Her skaffede de sig igen falske papirer, og rejste nu uhindret til Sønderborg. I Sønderborg var det lige ved at gå galt for dem, men ved frækhed lykkedes det at komme igennem Sønderborg. Om natten gik de så til Kegnæs, hvor de sent på natten bankede Andreas’s forældre op. De blev meget forskrækkede, men de fik da noget at spise og nogle tæpper at sove i. Næste dag besluttede de sig til at flygte til Ærø, men de manglede en båd. Alle både der lå på stranden var låst og årerne fjernet. Nu vidste de, at der i Gåsvig lå en båd, som de måske kunne få fat i. De ville så næste nat forsøge at komme over Lillebælt. Om Aftenen gik de så op på høloftet i laden ved kroen for at overnatte. Om morgenen tidlig kom krokonen Hanna ( Johanne Schmidt) og drengene Hans Schmidt og Chr. Schmidt, op på loftet for at samle æg ind. Jeg, Andreas havde et tørklæde over ansigtet og hø ovenover. Krokonen stak hånden lige ned i ansigtet på mig og rodede rundt. Jeg vågnede med et sæt og sprang helt forvildet op. Hun blev så bange, at hun snurrede to gange rundt om sig selv og styrtede ud . Jeg råbte: “Så bliv dog her Johanne, det er jo mig”. Men hun styrtede ud og råbte : “Nej, jeg vil ikke snakke med dig”

Drengene havde genkendt mig, og lidt senere, da Hanna var kommet til sig selv igen, kom hun tilbage. Men hvordan går det dog til, at du er her? Har du fået noget at spise? Ja, jeg havde da fået noget derhjemme, sagde jeg, men hun kom tilbage med brød smør og ost. De ejede både kroen, bageriet og købmanden, så vi fik alt det, vi kunne spise. Nu var Hanna blevet helt sig selv, og hun var ikke bange for at hjælpe os, men vi måtte jo se at komme af sted inden gendarmen kom. Hun fortalte om en båd der lå ved stranden, men den var låst og ingen årer. Når det bliver mørkt skal jeg komme med en sav til jer, sagde hun. I kan tage nogle brædder i laden og hugge dem lidt til så kan i bruge dem som årer. Og jeg skal nok holde drengene inde, så i kan komme uset af sted, og det gjorde vi så . Det gik også godt nok. Jeg brækkede en sabel da jeg huggede løs på kæden, som båden var låst med. Vi arbejdede med den i 1½ time, inden vi fik slået den i stykker- og endelig roede vi af sted mod Ærø. Det var diset og vi havde en strid vind lige imod. Ved Kegnæs Fyr gik der tysk vagt, men vi slap heldigt over Drejet og ud på åbent hav . Vi roede hele natten efter lyset på Kjeldsnor Fyr, og ud på morgenstunden kunne vi øjne land, og ved 8 tiden kunne vi gå i land.

Vi var landet ved St. Rise på Ærø.

På Ærø blev vi godt modtaget og fik arbejde. Jeg skrev også et brev til mine forældre på Kegnæs og fortalte i skjulte vendinger, at vi havde det godt og fået en søn som hed Andreas.

Gendarmen læste jo også brevet og forhørte mine forældre, men de kunne heller ikke forstå brevet. Gendarmen havde nok gennemskuet historien, men der skete heldigvis ikke noget.

Efter krigen rejste jeg med en ven fra St. Rise til Langeland, han havde købt en ejendom, og blev gift der. Senere fandt jeg også en kone, og købte et husmandssted på Langeland, og her har vi boet og haft et godt liv.

Når jeg ser ud af mit vindue ser jeg Kjelds Nor Fyr blinke og så tænker jeg at det var det samme fyr der blinkede hin nat og viste os vej til Ærø.

Billede af Andreas Esbensen 02-08-1896, Hjortholm, Kegnæs Sogn Død den 21-01-1984 Humle Sogn Langeland. Gift 1923 med Dagny Tomalia Svendsen (1897-1978) med børn.