På halvøen Kegnæs (1686 ha) er vandløbene for små til at have kunnet drive vandhjul, men siden halvøen 1615 blev ryddet for skov og opdyrket under hertug Hans den Yngre (1571-1622) har der været 4 vindmøller i sognet, som nu alle er nedrevne.
Møllens oprindelse
I nærheden af den i den østlige del af sognet anlagte herregård Nygård lå en vindmølle, som også i gamle papirer kaldes Bjørnskobbels eller Blomesmølle, opkaldt efter den første møller Christen Christensen Blom, der døde som aftægtsmand på møllen, højt bedaget, i 1897. Den første mølle var stråtækt og lå nærmere Bjørneodde på bakken nord for vejen, men den blev i 1852 flyttet syd for vejen.
Kongelig bevilling
Møllen fik af Frederik VII bevilling til grynmaling og søgtes fortrinsvis af de 36 bønder og 22 kådnere, som hørte under Nygård.
Møllens ejere
Bådskipper Jørgen Jacobsen Fogt fra Grønmark købte møllen af Blom og drev den i en halv snes år. Han overdrog den til sønnen Mathias Jørgensen Fogt. Efter dennes død købtes møllen af ærøboen Johan Knudsen (1854-92), men året efter, at han havde overtaget den, omkom han ved en vådeskudsulykke. Knudsens enke, Bodil, drev møllen alene i nogle år, giftede sig så med Christen Fogt, en broder til den forulykkede møller, der så drev møllen til 1921.
Den ny ejer var møllebygger Johan Petersen fra Ravsted, men en halv snes år efter måtte Bodil Fogt, hvis mand døde 1927, tage møllen tilbage, hvorefter hun drev den til sin død i 1937. Johan Petersen eksperimenterede i mange år med en slags evighedsmaskine, der skulle fungere som hjælpekraft, når der var vindstille. Han ofrede meget materiale og mange penge på sine forsøg, hvorved han kun vandt sig visse erfaringer. Bodil Knudsen overdrog Nygårds mølle til sønnen Chresten og datteren Anne Marie. Chresten Knudsen døde i 1941, og samme år blev møllen nedrevet, efter at den i nogle år havde stået stille. Broderen Andreas Knudsen drev jorden til ejendommen til 1947.