Slide9
Slide1
Slide6
Slide9
Slide8
Slide4
Slide9
Slide2
Slide5
Stf 153

Love for Kegnæs Lokalhistoriske Forening

  1. Lokalhistorisk forening for Kegnæs Sogn har til opgave at indsamle, opbevare og udstille lokalhistorisk materiale i form af manuskripter, arkivalier, kort, billeder, film, lydoptagelser og eventuelt gamle brugsgenstande samt at stille det indsamlede materiale til rådighed for offentligheden efter de gældende regler for tilgængelighed. Desuden at afholde møder, udstillinger, egnsvandringer og lignende. Foreningens område er Kegnæs Sogn.
  2. Det indsamlede materiale betragtes som offentlig eje og dets forbliven som sådan garanteres.
  3. Foreningens bestyrelse består af 7 medlemmer, som vælges for en 2- årig periode. Herefter vil henholdsvis 4 og 3 af bestyrelsens medlemmer være på valg hvert andet år. Der vælges også 2 revisorer og 2 bestyrelsessuppleanter for en 2-årig periode. Herefter vælges 1 revisor og 1 bestyrelsessuppleant hvert år. Bestyrelsen vælger selv formand, næstformand, kasserer, sekretær og udpeger en arkivleder.
  4. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
  5. Foreningen afholder møde så ofte, et flertal af bestyrelsen ønsker det.
  6. Hvert år i februar/marts måned afholdes der ordinær generalforsamling. Her aflægges beretning om arbejdet i det forløbne år, og det af revisorerne reviderede regnskab forelægges. Generalforsamlingen fastsætter det årlige kontingent efter indstilling fra bestyrelsen. Generalforsamlingens afholdelse varsles med 10 dage.
  7. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når formanden eller mindst 4 medlemmer af bestyrelsen ønsker det.
  8. Bestyrelsen påser og har ansvar for samlingernes tilstand, at de opbevares betryggende og er forsvarligt registrerede efter retningslinjer, der er godkendt af den arkivorganisation, foreningen er medlem af.
  9. Bestyrelsen udarbejder retningslinjer for arkivlederens arbejde.
  10. Arkivlederen er ansvarlig for arkivets daglige drift og dets benyttelse i henhold til bestemmelser for Sammenslutningen af Lokalarkiver og holder løbende bestyrelsen orienteret om arbejdet i arkivet.
  11. Beslutning om foreningens ophør kan kun træffes på en ekstraordinær generalforsamling. Hvis foreningen må indstille sit arbejde, skal bestyrelsen indlede forhandling med rigsarkivaren og med denne træffe aftale om hvilke af foreningens ejendele, der skal overdrages Rigsarkivet, Aabenraa, til opbevaring.
  12. Foreningens love er gyldige, når de er godkendte af generalforsamlingen. Ændringer i foreningens love kan vedtages af et flertal i bestyrelsen, men skal derefter godkendes af generalforsamlingen.
  13. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Den 14. marts 2017