KIRKEN BRÆNDER

Peter Andersen /interviewer Anna Hansen

 Sådan lød det i telefonen hos Anna og Bjarne Hansen i Storetoft den 8 august 1986. Bjarne som var brandmand var ikke hjemme, fortæller Anna, han var nede på gården på Sadbjerg. Vi havde dengang en telefonliste over nogle brandmænd som vi skulle ringe til i tilfælde af brand. jeg fik ringet rundt og løb så over til kirken som jo ikke ligger så langt fra hvor vi bor. Lige da jeg kom til kirken gav det et knald og vinduet i taget eksploderede og ud fløj nogle flagermus, som derved reddede livet, forsætter Anna. der var allerede kommet en del lokale folk og turister, også politiet var ankommet. Anna gik straks i gang med at hjælpe kirketjener Peter Kryhlmand med at redde de forskellige ting inde fra kirken, salmebøger,lysestager fra alteret og kirkeskibet, tingene blev bragt ned i præstegården. Det var en forfærdelig dag for vores sogn, tænk at der var ild i kirken, slutter Anna. En rum tid efter branden, som politiet mente var opstået i elledninger, fandt man ud af ved en brand i Tyskland, at det var en ung mand som havde været på ferie i et sommerhus på Kegnæs, at det var ham der havde sat ild til noget tøj i et depotskab.